Velkommen til min hjemmeside!

Jeg er professionel grafiker og tegner, der som samarbejdspartner, kan bidrage til visuel formidling med grafisk design, layout af bøger/publikationer, infografik, illustrationer og animation.

Kort fortalt


Som grafiker og tegner er jeg glad for at kunne kombinere mine kompetencer inden for visuel formidling med mine interesser for kultur, medier, samfund, historie, arkæologi og naturvidenskab.

 

Jeg ser en spændende udfordring i at leve mig ind i et univers eller et emne og formidle fakta og relevant viden til forskellige målgrupper.

 

Fra 1987, hvor jeg stod i lære som reklametegner, har jeg været beskæftiget med grafisk produktion og visuel formidling. I 1998-2000 tog jeg uddannelsen i grafisk kommunikation på Den Grafiske Højskole (Danmarks Medie-og Journalisthøjskole).

 

Siden 2006 har jeg været selvstændig og arbejdet som freelancer. Jeg har opbygget en solid erfaring med hele den grafiske proces med grafisk design og layout af bøger, blade og kataloger til tryk samt infografik, illustration og animation til digitale undervisningsmaterialer.

 

Som freelancer har jeg bl.a. løst opgaver for:

 

Museum Tusculanums Forlag

Dansklærerforeningens Forlag

Nordisk Samarbejde / Nordisk Ministerråd

Gyldendals bogklubber

Aschehoug

Lindhardt & Ringhof

People Press

Sjællands Universitetshospital, Køge
Institut for Klinisk Veterinærmedicin

Visuel formidling og samarbejde


I et samarbejde kan jeg udføre enkelt definerede opgaver, som fx design af et bogomslag, en grafisk illustration eller layout af en publikation, som skal følge en bestemt designlinje.


Som samarbejdspartner kan jeg også indgå i et team om et projekt med andre fagfolk for at opnå en bedre synergi med direkte sparring.


Med udgangspunkt i et oplæg, skitserer og undersøger jeg hurtigt forskellige muligheder for form og design. Når jeg løser en opgave foretager jeg æstetiske valg og tager funktionelle hensyn med udgangspunkt i emnet, det kommunikative formål og målgruppens referenceramme og interesser.


I processen med at layoute, typografere og illustrere, fokuserer jeg på både helheden og detaljen. Til produktion bruger jeg Adobe InDesign, Adobe Illustrator, Adobe Photoshop, Adobe Animate og Adobe Acrobat. Jeg leverer filer, der er trykklare til publikationer.

Kontakt